I gang igen efter julen

Julen er super hyggelig og i år har den været ekstra hyggelig for mig, fordi jeg har tilbragt den sammen med min skønne kæreste. Det er én af de perioder på året, hvor det kan være hårdt at være alene, hvis man ikke helt selv har valgt det. Jeg har nydt alle de hyggelige sammenkomster og også tosomheden. Men når jeg kigger mig i spejlet kan jeg se, at jeg nok har nydt det hele lidt for meget!

Derfor skal vinteren bruges på at komme godt i gang med motionen og de sunde madvaner igen. Jeg har tidligere brugt kosttilskud for at kickstarte det og denne gang vil jeg bruge protein fra Svensk Kosttilskud. Sammen med sund mad og motion kan jeg få bygget mine muskler op igen, så jeg er tilbage i min vante stil fra efteråret.
Jeg har sat mig et mål om, at jeg om 6 uger har tabt det, som jeg har taget på i julemåneden. Det skal nok lykkes og jeg har jo tidligere vist, at jeg er viljestærk nok, når det virkelig gælder.

Jeg vil ud og motionere 4 gange om ugen og selvom årstiden ikke helt appellerer til det, så skal jeg nok komme af sted. Heldigvis har jeg en kæreste, der kærligt prikker til mig og ”tvinger” mig ud, hvis jeg ikke selv lige springer ud og tager løbeskoene på.

Måske kan jeg også lokke hende med ud på nogle af turene, der er jo lidt sjovere, når man er to om det og vi kan samtidig få snakket om stort og småt.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *